mandag den 3. december 2007

Sellerisalat med røget mørbrad og ostebrød

Opskrift til 2 personer

½ selleri – 200 g grønne bønner - ½ spsk olie – 2 tsk citronsaft - ½ salathoved – 300 g røget mørbrad – 3 spsk sød pickles – 2 skiver grovbrød – 2 tsk sennep – 2 tomater – 2 skiver ost – 1 tsk oregano – 1 fed hvidløg

Sellerisalat: Skræl sellerien og skær den i små tern. Snit bønnerne og sauter grønsagerne i olie, smag til med salt og peber og lad det køle af.
Skyl og snit salaten og bland den med grønsagerne. Dryp med citronsaft.
Skær mørbraden i ganske tynde skiver og bland den i salaten. Pynt med den søde pickles.

Ostebrød: Rist eventuelt brødet let og gnid det med et overskåret hvidløgsfed. Smør sennep på og læg skiver af tomat over og bag det i ovnen i ca. 10 min ved 200 grader. Læg ost på og drys med oregano og bag det videre til osten er gylden.

Marineret thaikalkun/kylling med fennikelslaw

Opskrift til 2 personer

Det er en fordel hvis kødet bliver marineret natten over

300 g kalkun eller kyllingebryst – 1 spsk olie – 4 spsk soja sauce – 1 fed hvidløg – 1 bundt friske koriander – 1 citron – 4 tsk honning – 1 dl vilde ris – 2 gulerødder – 1 fennikel – 1 dl kokosmælk – 1 tsk karry – 2 tsk citronsaft – 1 tsk salt - 2 tsk honning


Rør marinaden samme af olie, soja, presset hvidløg, hakket koriander (gem noget til fennikelslawen) – lidt reven citronskal – og halvdelen af saften fra citronen.
Hæld det over kødet og lad det marinere så længe som muligt, gerne natten over.

Gnid marinaden af og brun brystet i en gryde. Hæld marinaden ved og lad brystet simre i cirka 20 minutter ved middelvarme eller til det er mørt. Inden serveringen skæres brystet i skiver.

Kog risene efter anvisningen på posen.

Fennikelslaw: Skræl og riv gulerødderne. Befri fennikel for stokken og snit den fint.
Bland kokosmælk, karry, citronsaft, salt og honning. Smag den til inden du hælder den over de fintsnittede grønsager.

søndag den 2. december 2007

Svampegryde med svinekød

Opskrift til 2 personer

300 g magert svinekød f.eks. skinke i tern – 200 g markchampignon – 2 gulerødder – 2 squash – 1 dl grøntsagsboullion – lidt olie – 1 dl. ris –

Brun kødet i olien. Tilsæt boullion og lad det simre i et kvarters tid. Imens skæres gulerødder, squash og champignon i skiver og tilsættes. Lad herefter retten simre ved svag varme indtil grønsagerne er møre. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Kog risen efter anvisningen på posen og server dem til svampegryden.

Pitabrød med tun og hjemmelavet Thousand Island dressing

Opskrift til 2 personer

2 pitabrød – 1 ds tun – ¼ salathoved – 2 tomater - ½ agurk – 1 rød peberfrugt – 4 syltede agurker – 1 dl fromage frais – 2 fed hvidløg – 1 spsk ketchup – 2 tsk sukker – 4 tsk citronsaft

Lad tunen dryppe af i en sigte.

Rør fromage frais, presset hvidløg, ketchup, sukker, og citronsaft sammen til en dressing og smag til med lidt salt og peber.

Fjern kernerne fra tomaterne og hak dem fint. Hak ligeledes agurk, peberfrugt og syltet agurk fint.

Rist eventuelt pitabrødet og anret det med salat, tun og de øvrige ingredienser.