Opskrift til 2 personer
Rødbedesalat: 3-4 mellemstore rødbeder – 25 g kapers – 30 g valnøddekerner – lidt persille – 1 tsk dijonsennep – lidt citronsaft – 1 fed presset hvidløg – 3 spsk olivenolie – salt og peber
300 g haricots verts
Kalveculotte fra dagen før. (Opskrift her!) - fintrevet parmesan
Rødbederne koges møre i letsaltet vand i ca. 45 minutter. Så skylles de under koldt vand og skrællen smuttes af. Skær dem i små tern.
Rør en dressing af sennep, citronsaft, hvidløg, olivenolie og salt og peber.
Vend rødbederne i dressingen og drys med kapers, valnødder og hakket persille.
Kalvekødet skæres i skiver og lægges i et smurt ovnfast fad. Osten drysses over og kødet gratineres i ovnen ved 200 grader til osten er gylden.
Haricots verts koges i lidt letsaltet vand i ca. 10 minutter, så der stadig er ”bid” i dem.
Rødbedesalat kan spises både som forret og som tilbehør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar